Burde du satse det hele på Instagram annoncer? Eller måske bruge halvdelen af dit budget på Facebook annoncering og dele den anden halvdel op mellem YouTube og LinkedIn? Hvad med reklamering på TikTok? Disse spørgsmål kan plage både små virksomheder såvel som markedsføringsafdelinger. For at hjælpe dig med at beslutte hvilke sociale medier passer bedst til dit brand, kan du her læse vores guide om de største sociale medieplatforme du som virksomhed bør overveje, og hvordan en social mediestrategi kan hjælpe dig med at nå din virksomheds overordnede mål.
Når det gælder markedsføring på de sociale medier, er det vigtigt at have en social mediestrategi. Vi lever i en digital verden, og nu om dage er det forventeligt, at alle virksomheder kan findes på de sociale medier, og at de også fører en aktiv tilstedeværelse her. Er man inaktiv på de sociale medier – kan det skade virksomheden, da den kan fremstå mindre pålidelig og moderne. Når du har din strategi på plads, kan du oprette en tilstedeværelse på de sociale medier, og udvikle en målrettet digital marketingskampagne for at nå ud til dine kunder.
Identificer din målgruppe
Det første trin i din social mediestrategi går ud på at identificere din målgruppe og deres demografi så specifikt som muligt. Spørg dig selv, hvem er din målgruppe(r):
- Køn?
- Alder?
- Geografi?
- Interesser?
- Indkomstniveau?
- Uddannelsesniveau?
- Andet?
Jo flere informationer du har om din målgruppe, jo bedre kan du forstå dem og deres behov, og tilfredsstille det behov.
Definer dine mål
Det andet trin i din social mediestrategi går ud på at definere dine mål på de sociale medier klart og tydeligt. Hvad er det du som virksomhed ønsker at opnå? Om det så er at øge ens salg, eller øge kendskabsgraden til virksomheden og/eller produktet, så er det vigtigt at skrive disse mål ned, så du ved hvilken retning du skal bevæge dig målrettet imod, og hvor langt du er nået mod dit mål. Et mål skal være målbart, for hvis du ikke kan måle det, kan du ikke forbedre det.
Til dette er SMART-modellen god at bruge. SMART står for Specifikt, Målbart, Attraktivt, Realistisk, Tidsbestemt. SMART-modellen hjælper dig med at tydeliggøre dine mål ved at stille de følgende 5 krav:
- Specifikt – Sigt ikke for bredt, men vær så konkret og nøjagtig som muligt.
- Målbart – Her skal der komme nogle tal på der kan måles op på.
- Attraktivt – Målet skal være ambitiøst og tiltrækkende.
- Realistisk – Dit mål skal kunne opnås, og må derfor ikke være uden for rækkevidde.
- Tidsbestemt – Kom med en deadline. Hvornår skal du være i mål?
Et eksempel på et mål der passer alle de ovenstående kriterier kan f.eks. være: En øgning af omsætning på 30 % indenfor 6 måneder. Målet er specifikt, kan måles, er attraktivt for virksomheden, og så er det realistisk med en tidsramme på 6 måneder.
Vælg de mest relevante sociale medieplatforme
I det tredje trin i din social mediestrategi, skal du vælge de sociale mediekanaler der giver bedst mening for din virksomhed. Undersøg hvilke sociale medieplatforme din målgruppe er mest aktiv på. For at få et bedre indblik i de forskellige sociale medier og hvordan de bliver brugt, gennemgår vi her kort nogle af de mest populære:
Facebook er den største spiller derude. Med over 2,9 mia. brugere på verdensplan er det en platform man næppe kan undgå i markedsføringsverdenen. Facebook oplever dog en nedgang når det gælder teenagere og unge bruger, som oplever platformen som forældet og mere passende til ældre mennesker. Unge der er født i slutningen af 90´erne og opefter søger i højere grad mod andre mere trendy sociale medier som Instagram, TikTok og Snapchat. Er din målgruppe i alderen 30+, vil det være en god ide at overveje om din virksomhed skal have en tilstedeværelse på Facebook. Ønsker du at nå ud til en målgruppe bestående af voksne, og fange deres opmærksomhed med video – eller andre visuelle opslag, der vil få dem til at dele budskabet med deres venner og familie, så vil Facebook være en oplagt prioritet. Facebook annoncering sker gennem værktøjet Facebook Business Manager.
Instagram er en af de mere populære sociale medieplatforme når det gælder influencermarketing. Med omtrent en mia. månedlige aktive brugere, er platformen blevet til en af de mest populære sociale medier blandt teenagere og unge mennesker. Instagram gør i større grad brug af fotos og videoer end Facebook gør når det gælder kommunikation. Dette gør det mere egnet til virksomheder med visuelt baserede produkter såsom skønhedsprodukter, mad, og kunstværker. Er din målgruppe under de 35 år, mand eller kvinde, så kan Instagram nærmest ikke ignoreres. Virksomheder indenfor mode, turisme og design vil kunne få mere ud af Instagram end andre virksomheder i andre brancher, når det drejer sig om at skabe flot æstetisk indhold. Instagram er ejet af Meta som også ejer Facebook, og enhver Instagram annoncering vil derfor foregå gennem Facebooks annonce administrator.
Her i Danmark har Twitter ikke helt kunne slå lige så godt igennem som Facebook, Instagram og andre sociale medier. Med ca. en halv mio. danske brugere, og omkring 400 mio. brugere verden over, er Twitter knap så stor i Danmark som konkurrenterne, men til gengæld er en stor del af deres brugere aktive og engagerede på det sociale medie flere gange om dagen. Den sociale medieplatform gør brug af korte tekster kaldet ”tweets” som et kommunikationsmiddel, hvor fotos, videoer og links kan indlejres. For at gøre det hurtigt og let for brugeren at få information, er tweets designet til at bestå af max 280 tegn.
Twitterbrugere er mellem 35 – 65 år, med en del flere mandlige – end kvindelige brugere. Som mange andre steder, så er noget af det indhold der virker bedst på dette medie – billeder og videoer, men et velskrevet og/eller vittigt opslag, eller ”tweet” som det hedder, kan stadig gøre underværker når det gælder emner der trender.
Hvorimod de andre sociale medier henvender sig til B2C markedet, er LinkedIn en professionel netværksside beregnet til B2B markedet. Skal du nå ud til andre virksomheder, så er LinkedIn det rigtige sted at gøre dette. B2B virksomheder vil gavne mest på denne sociale platform. Et LinkedIn feed indeholder ofte jobopslag, undervisningsmateriale, branchetrends, og andet businessrelateret materiale. Virksomheder kan reklamere til andre virksomheder, men også slå jobopslag op, hvorved brugere kan ansøge. Hvor virksomhedens tone vil være mere nede på jorden, venskabelig, og uformel på andre sociale medier der henvender sig til B2C markedet, så er tonen som der kommunikeres med på LinkedIn ofte mere formel og myndig.
TikTok
TikTok er den nye spiller på markedet med over 1 mia. månedlige aktive brugere, hvoraf knap en halv million er fra Danmark. Platformen har vundet mange af Facebooks aktive brugere over på deres egen platform. TikTok er blevet et de mest populære platforme for teenagere, og unge. Indholdet består af korte brugergenerede videoer, med stor fokus på den nyeste trend indenfor musik, underholdning, og internetfænomener. Over halvdelen af deres brugere er under 35 år, hvoraf halvdelen af disse er mellem alderen 16 – 24 år. For at nå ud til og fange din målgruppe på TikTok, vil indhold i stil med populære sange, fængende musikvideoer, og latterlige komiske korte videoklip fungere bedst. Det skal være sjovt og underholdende. Som virksomhed bør du overveje at prioritere TikTok hvis din målgruppe ligger i den yngre ende. Det er vigtigt at være opmærksom på, at annoncering skal matche indholdet i mediet, og ikke fremstå som en tydelig reklame. At være alt for selvpromoverende vil ikke kunne give din virksomhed en loyal følgerskare, så være forberedt på at kunne være i stand til at underholde.
Snapchat
Selvom Snapchat er faldet i popularitet og mistet brugere til nogle af dens konkurrenter som Instagram og TikTok, så forbliver Snapchat stadig en værdig spiller på markedet med sine over 530 mio. brugere. Ligeledes som TikTok, hører Snapchats brugere til den yngre målgruppe. Teenagere og unge i aldersgruppen 18 – 24 år udgør mere end 2 tredjedele af det sociale mediets aktive brugere, hvorved de kvindelige brugere udgør en lidt større del. Det indhold der virker bedst på Snapchat er videodrevet storytelling oftest i selfiestil. Ligesom TikTok, er det vigtigt at kunne fremstå i korte, underholdende, og engagerende videoklip.
Snapchat er værd at overveje for din virksomhed, hvis du ønsker at fange et ungt publikum med kreativt og underholdende videoindhold. Ligesom på TikTok, er det vigtigt at være opmærksom på at skabe reklame der ikke er for selvpromoverende, da brugerne er her for at blive underholdt. Influencer-marketing er et glimrende valg på dette medie.
YouTube
Lige efter Google er YouTube den næstmest populære søgemaskine i verden. Hvis din virksomhed kan gavne af at producere vejledningsvideoer, instruktionsvideoer, produktanmeldelser eller interviews, så er denne sociale platform et oplagt. Med mere end 2 mia. månedlige brugere, hvilket svarer til mere end en fjerdedel af verdens befolkning, kan YouTube hjælpe dig med at nå meget bredt ud. Størstedelen af brugerne er koncentreret omkring de 15 – 34-årige, mænd og kvinder. Det indhold der virker bedst på YouTube, er videoindhold, både lange videoklip såvel som korte, alt efter hvilken branche du er i, og hvem din målgruppe er.
Brugeren kommer her for en blanding af underholdende og læringsrige videoer, så uanset hvad du ønsker at vise, så er det vigtigt med indhold der både fanger, og holder på seernes opmærksomhed. Brug af influencers til at promovere dit produkt virker også rigtig godt her. Hvis din målgruppe er under de 50 år, og bruger videoindhold til at blive underholdt eller for at lære, så bør du som virksomhed overveje at prioritere en tilstedeværelse på YouTube.
Pinterest er blevet til et meget populært socialt netværk og værktøj til at finde kreative ideer og inspiration. Det gælder alt lige fra madlavning, ferierejser, interiør og design, til gør det selv projekter og business. Med en brugerbase på ca. 15% mandlige bruger, består dette sociale medie overvejende af kvinder. Pinterest er ofte omtalt som en vigtig del når det gælder opdagelsen af nye produkter. Med omtrent 478 mio. månedlige brugere, besidder den sociale platform en af de største koncentrationer af kvindelige brugere blandt alle sociale medier, og blandt dem er langt størstedelen født mellem år 1980 og 2000, også kendetegnet som ”Millenials”. Noget af det indhold der virker bedst på Pinterest, er betagende billeder og grafik af vertikal/lodret format med en tilhørende beskrivende tekst, der skal drage modtageren til at klikke videre til dit website.
En tilstedeværelse på Pinterest kan være en prioritet for virksomheder hvis målgruppe består hovedsaligt af kvinder i alderen 25 – 40 år, og hvis branche er relateret til mode, indretning, livsstil, og gør det selv projekter.
Når det kommer til sociale medier, er der mange muligheder og valg at tage. Spild ikke tid og kræfter på platforme som ikke virker for dig og din virksomhed. Kend din målgruppe og find ud af hvor de tilbringer deres tid. At finde ud af hvad der virker bedst for dig, kan være en ressource- og tidskrævende proces. Ønsker du hjælp med at sammensætte en social mediestrategi, eller har du simpelthen bare ikke tid til at investere, og ville hellere foretrække at give opgaven videre til en ekspert indenfor området, så ville vi hos Nem Media være mere end glade for at hjælpe.
Nem Media tilbyder din virksomhed eksperthjælp og vejledning
Vil du kaste dig ud i sociale medier og en social mediestrategi, så tøv endelig ikke med at kontakte os. Vi har god succes med at løfte virksomheders tilstedeværelse på de sociale medier gennem online marketing, som fx annoncering med Facebook – & Instagram Ads. Har du brug for hjælp med Google Ads & Google Shopping, SEO og hjemmesideoptimering, kan vi også hjælpe dig med dette. Vi tilbyder vejledning og et skræddersyet samarbejde til den enkelte virksomheds behov.
Har du spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud, er du velkommen til at kontakte os på nem@nemmedia.dk, tlf. 42 81 11 10 eller gennem kontaktformularen.